logo-snn

Overførsel til udlandet

logo-slider

Sådan overfører du penge til udlandet

Inden du kan overføre penge til udlandet, skal du bruge nogle informationer.

 

bestillingsblanketten kan du se hvilke oplysninger, modtageren skal oplyse dig.

 

Du kan selv lave overførslen via din netbank.

Hvis du vælger at sende bestillingsblanketten eller oplysningerne til os i en mail,

vil du blive opkrævet et mindre gebyr for oprettelsen.
Du skal have etableret overførslen senest kl. 14.00, for at vi kan videresende den samme dag. Ved ekspresoverførsler kan tidspunktet variere - se nedenfor.


Afregningskursen er baseret på den daglige officielle informationskurs fra Tullett Prebon plus et tillæg, der varierer fra de enkelte valutaer og oplyses på forlangende.

 

Fordeling af omkostninger:

SHA: (Share) Afsender betaler omkostninger til afsender PI og modtager betaler hos modtagerbanken. Skal anvendes på alle overførsler til et EU/EØS land.

BEN: (Beneficiary) Modtageren betaler alle omkostninger både hos afsender- og modtagerbank.

OUR: Afsender betaler alle omkostninger hos både afsender- og modtagerbank.

Overførselstyper 

EU-betaling:
Skal du foretage en betaling til udlandet i EUR til lande indenfor EU/EØS, har du modtagerbankens korrekte

BIC-code og modtagerens IBAN-nummer, bliver din overførsel automatisk overført som en EU-betaling. Beløbet stilles til rådighed for korrespondent- banken efter 2 bankdage.

Almindelig overførsel
Beløbet stilles til rådighed for Sparekassen Kronjyllands korrespondentbank efter 2 bankdage.

Ekspresoverførsel i USD, SEK, NOK, GBP
Beløbet stilles til rådighed for Sparekassen Kronjyllands korrespondentbank samme dag, hvis anmodningen er modtaget senest kl. 14.00.

Ekspresoverførsel i EUR
Beløbet stilles til rådighed for Sparekassen Kronjyllands korrespondentbank samme dag, som overførslen ekspederes. Hvis overførslen er modtaget efter kl. 13.00, forbeholder Sparekassen Kronjylland sig ret til, at beløbet først stilles til rådighed for Sparekassen Kronjyllands korrespondentbank 1 bankdag fra ekspeditionsdagen.

Ekspresoverførsel i DKK
Beløbet stilles til rådighed for Sparekassen Kronjyllands korrespondentbank samme dag, som overførslen ekspederes. Hvis overførslen er modtaget efter kl. 12.00, forbeholder Sparekassen Kronjylland sig ret til, at beløbet først stilles til rådighed for Sparekassen Kronjyllands korrespondentbank 1 bankdag fra ekspeditionsdagen.

Ekspresoverførsel i andre valutaer
Stilles til rådighed for Sparekassen Kronjyllands korrespondentbank 1 bankdag efter ekspeditionsdag, hvis overførselsanmodning er modtaget inden kl. 14.00. (Dog skal nævnes at nogle eksotiske valutaer kun handles i markedet + 2 bankdage)


Mobilbanken
Sparekassen Nr. Nebel og Omegn
GRATIS - i Play Butik
Vis