MiFID - Mærkningsordningen er med til at sikre, at du som investor kan danne dig et overblik over, hvorvidt du kan risikere at tabe dele af din investering, hele investeringen eller mere end det investerede beløb, før du foretager en konkret investering.
Mærkningen tager udgangspunkt i farverne i et trafiklys, hvor de forskellige katagorier fortæller noget om både risikoen for tab, samt hvor let eller svært det er at gennemskue en investering og de mulige konsekvenser heraf.
Grøn kendetegnes ved:
Begge kriterier skal være opfyldt
Gul kendetegnes ved:
Begge kriterier skal være opfyldt
Rød kendetegnes ved:
Blot ét af de 2 kriterier skal være opfyldt.
Du kan læse mere om de 3 kategorier herunder:
Når et investeringsprodukt er placeret i den grønne kategori, er der således tale om produkter, hvor investor hurtigt kan opnå forståelse for produktets karakteristika, afkastmuligheder og risiko.
Da grønne produkter har lav risiko, vil afkastet typisk være lavere end produkter placeret i kategorier med højere risiko. Bemærk, at selvom der er tale om let gennemskuelige produkter med lav risiko, er der ingen garanti mod tab eller sikkerhed for positive afkast - hverken ved produktets udløb, eller hvis investeringen realiseres inden udløb.
Eksempler på investeringsprodukter i GRØN kategori:
Investeringsprodukter placeret i den gule kategori er, i lighed med de grønne produkter, relative simple produkter med stor gennemskuelighed.
Gule produkter adskiller sig fra grønne produkter ved, at det investerede beløb kan tabes helt eller delvist. Den højere risiko taget i betragtning, bør afkast på gule produkter være højere end på grønne produkter.
Bemærk: Selvom der er tale om let gennemskuelige produkter, er der ingen garanti mod tab eller sikkerhed for positive afkast - hverken ved produktets udløb eller når investeringen realiseres.
Eksempler på investeringsprodukter i GUL kategori:
Investeringsprodukter placeret i den røde kategori er typisk produkter, der er sammensat af flere underliggende aktiver. Produkterne kan derfor være meget svære at gennemskue, ligesom det kan være svært at vurdere afkastmuligheder og risiko.
Selvom et produkt er kategoriseret som rød, betyder dette ikke nødvendigvis, at produktet medfører store risici for investor. Dog vil der for visse røde produkter være risiko for at tabe hele eller delvist af det investerede beløb. I helt særlige tilfælde kan der tabes mere end det investerede beløb. Derfor er det vigtigt, at man som investor sætter sig ind i egenskaberne for det produkt, man vil investere i, samt at man søger supplerende rådgivning.
Eksempler på investeringsprodukter i RØD kategori:
Bemærk
Vi gør opmærksom på, at risikomærkningen ikke bør være det eneste grundlag for dit investeringsvalg. Vi anbefaler, at du støtter dig til supplerende information. Du er også velkommen til at tale med din rådgiver, inden du beslutter dig. Denne information om risikomærkning er således et supplement til den investringsrådgivning, som alle kunder kan få i sparekassen i forbindelse med en handel.
Rådgivningsskema
Skemaet kan hentes i følge aftale med din investeringsrådgiver.