logo-snn

Igen et godt regnskab fra solid lokal sparekasse

logo-slider
  • Et overskud på 17,5 mio. kr.
  • Svagt stigende netto rente- og gebyrindtægter
  • Omkostninger på niveau med 2013 
  • Veloverstået kontrolbesøg fra Finanstilsynet
  • Kræfter og kapital til nye kunder. Vi er parate

"Sparekassens basisindtjening udgør 30 mio. kr. hvilket er på niveau med udmeldingen i halvårsrapporten. Nedskrivningerne er fortsat på et højt niveau, men er faldet lidt og udgør i 2014 18,3 mio. kr. mod 23,8 mio. kr. i 2013", siger Sidsel Marie Løvvang, direktør i Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn.


I oktober 2014 havde sparekassen kontrolbesøg fra Finanstilsynet. Et ordinært tilsynsbesøg, hvor der især var fokus på sparekassens lån og kreditter. Finanstilsynsbesøget gav ikke anledning til yderligere nedskrivninger på lån og kreditter.
 

Danmarks sjette sikreste bank
Ifølge Niro Invests risikovurdering 2014 er Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn blandt de sikreste pengeinstitutter i Danmark.
 

Et godt og solidt kapitalgrundlag
Sparekassens kapitalprocent er 17,6 % og det individuelle kapitalbehov er opgjort til 9,4 %. En overdækning på 8,2 %.


"I efteråret 2014 og primo 2015 har vi ændret organisationen. Vi har ansat en souschef, der også har fået ansvaret for erhvervsafdelingen, som vi har opnormeret rent personalemæssigt. Vi har tilført flere ressourcer til betjening af nuværende og fremtidige erhvervskunder. Alle erhvervskunder skal betjenes fra denne afdeling, så privatkunderådgiverne får mere tid til at betjene privatkunder” siger Sidsel Marie Løvvang.


Fakta: Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn

  • Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn blev stiftet i 1869 og er i dag en af de eneste indskydersparekasser tilbage i Danmark
  • Sparekassen har kunder i hele Danmark
  • Udover hovedsædet i Nørre Nebel har sparekassen filialer i Lunde og Outrup
  • De 48 medarbejdere er fordelt på sparekassens afdelinger, hovedparten sidder dog i hovedsædet i Nørre Nebel

Se årsrapport for 2014 her


Mobilbanken
Sparekassen Nr. Nebel og Omegn
GRATIS - i Play Butik
Vis