07-12-2023
Hvis kriminelle skal vaske sorte penge hvide, har de ofte brug for såkaldte muldyr til at gøre det.
Et muldyr er en person der vidende eller uvidende stiller sin bankkonto til rådighed for kriminelle, som dermed slører de finansielle spor fra en kriminel handling. Ofte sker det ved, at en person henvender sig og beder om hjælp til enten pengeoverførsel, indsættelse af kontanter eller kontanthævning. Det kan både være en, man kender ganske lidt og en, man kender godt.
Tal derfor med dit barn om, hvad det vil sige og hvilke konsekvenser, det kan have. Det, der kan virke som en hjælp for en fremmed, en bekendt eller en ven og måske lettjente penge for en selv, kan være kriminelt.
Læs mere på sikkerdigital.dk eller på politi.dk