Mobilbanken
Sparekassen Nr. Nebel og Omegn
GRATIS - i Play Butik

21-07-2026
Kom med til en hyggelig aften på Outrup Speedway.
Igen i år inviterer vi vores kunder med til en hyggelig sensommeraften på Outrup Speedway. Som en del af vores lokale fællesskab glæder vi os til at samle en masse kunder til mad, hyggeligt samvær og spændende speedway.
Onsdag den 5. august 2026 kl. 17.30 mødes vi i Købmand Hansens Ryttergård (lige uden for indgangen), hvor vi starter aftenen med lidt let mad og en god snak. Omkring kl. 18.30 går vi sammen ind på arenaen, hvor der venter fart, spænding og masser af stemning, når Region Varde Elitesport tager imod Team Fjelsted.
Du tilmelder dig ved at sende en mail til tilmelding@sparnebel.dk. Du er meget velkommen til at tilmelde flere personer i samme mail – de skal blot alle være kunder i sparekassen. Husk at skrive navnene på alle deltagere.
Vi håber, du har lyst til at være med til en aften fyldt med fællesskab, spænding og god speedwaystemning.
Sammen er vi stærke – og måske også lidt støvede, når speedwaymaskinerne drøner forbi.

Mobilbanken
Sparekassen Nr. Nebel og Omegn
GRATIS - i Play Butik