logo-snn

Nyheder

logo-slider
Dato:

20-03-2026

Overskrift:

Pas på svindel i forbindelse med årsopgørelsen

Nyhedstekst:

Når årsopgørelsen fra SKAT bliver tilgængelig inden for kort tid, følger vi danskere ekstra godt med i vores økonomi. Det er helt naturligt – men desværre også noget, svindlere forsøger at udnytte.


I denne periode oplever mange nemlig falske henvendelser, hvor kriminelle udgiver sig for at være fra SKAT for at få adgang til personlige oplysninger. 


Her får du nogle gode råd til, hvordan du undgår at blive snydt.

Sådan arbejder svindlerne: 

En typisk metode er falske e-mails eller SMS-beskeder, der ser ud til at komme fra SKAT. Beskederne indeholder ofte et link til en hjemmeside, der ligner den officielle. Her bliver man bedt om at indtaste oplysninger som kontonummer, MitID-oplysninger eller betalingskort.


Svindelmetoderne bliver hele tiden mere overbevisende, og derfor kan det være svært at gennemskue, hvad der er ægte, og hvad der ikke er. Derfor er det vigtigt altid at være opmærksom og tænke sig om, før man deler oplysninger.


Sådan kan du beskytte dig

  • Gå direkte til SKATs oficelle hjemmeside - Hvis du vil se din årsopgørelse, bør du selv skrive adressen www.skat.dk i din browser i stedet for at følge links i beskeder.
  • Undlad at klikke på links i mistænkelige beskeder. Modtager du en e-mail eller SMS, der påstår at være fra SKAT, så vær forsigtig – især hvis den indeholder et link.
  • Vær opmærksom på tidspres og løfter om penge. Svindlere forsøger ofte at få dig til at reagere hurtigt, f.eks. ved at skrive at du har penge til gode eller skal handle med det samme.
  • Tal med familie og venner om svindel. Det kan være en god idé at dele viden om svindel i familien. Ældre personer er ofte særligt udsatte og kan have gavn af en ekstra snak om, hvad de skal være opmærksomme på.

Husk dette

SKAT vil aldrig bede dig om at oplyse personlige oplysninger som kontonummer, kortoplysninger eller MitID via e-mail eller SMS. Får du en henvendelse af den type, bør du være meget skeptisk.


Er du i tvivl om en besked eller en henvendelse, kan du altid kontakte din rådgiver.

Image for news:
9Z3A5959

Mobilbanken
Sparekassen Nr. Nebel og Omegn
GRATIS - i Play Butik
Vis