logo-snn

MitID

logo-slider

MitID afløser nu NemID.

NemID er nu udfaset i alle pengeinstitutter. Det betyder at du fremover skal benytte MitID.


Inden længe ændres alle kortbetalinger på nettet til at skulle godkendes med MitId. 

Det vil i en periode fortsat være muligt at godkende kortbetalinger med en kombination af sms-kode og password.

3 hurtige om MitID

  1. MitID kan bruges til alt det, som NemID blev brugt til. 
  2. Hvis du endnu ikke har fået Mit Id, skal du kontakte BorgerService i din bopælskommune.
  3. Selvom du får MitID, skal du beholde dit NemID. Der kan i en periode være steder, hvor du stadig skal bruge NemID. 
    Du kan holde dig opdateret via MitId's hjemmesider.

Du kan læse mere om MitID på www.MitID.dk

MITID_Illus_skærm

Dit NemID er blevet til MitID

MitID er ét nyt fælles log-in til både din netbank og til de offentlige selvbetjeningsløsninger.


Med MitID vil meget være, som du i dag kender det fra NemID, men noget vil også ændre sig. Dit NemID nøglekort og nøgleapp udgår, når vi siger farvel til NemID. Det betyder en anden måde at bruge MitID på, når du f.eks. skal købe ind på nettet, bestille tid hos lægen eller overføre penge i din netbank.

For at få MitID skal du:

Vælge et såkaldt MitID identifikationsmiddel, nærmere bestemt MitID app, kodeviser eller kodeoplæser. Det er det, som du skal bruge i stedet for NemID nøglekort eller nøgleapp.


MitID er først og fremmest en app til smartphone og tablet

Når du har MitID appen, kan du med et swipe godkende med MitID. Du kan bruge MitID med det samme.


MitID appen kan fungere på hovedparten af alle smartphones. Hvis du bruger NemID nøgleapp i dag, kan du som hovedregel også benytte MitID appen. 


MitID appen kan have flere bruger-ID’er tilknyttet. Det betyder fx, at flere personer i den samme husstand kan benytte den samme tablet med kun én MitID app. I må dog aldrig dele hverken bruger-ID eller koder med hinanden, men skal have hver jeres.


Topbanner_MitID_002

Alternativer

Hvis ikke du har mulighed for at bruge MitID appen, er der MitID kodeviser, MitID kodeoplæser eller MitID chip.

MitID kodeviser

MitID kodeviser

MitID kodeviseren er en lille, elektronisk enhed, der viser dig en engangskode. Den skal du indtaste, når du godkender med MitID.


Du får kodeviseren sendt med posten, eller du kan hente den i borgerservice.

MitID kodeoplæser

MitID kodeoplæser

MitID kodeoplæseren har en stor skærm, der viser dig en engangskode. Den skal du indtaste, når du godkender med MitID. MitID kodeoplæser er til personer med nedsat syn.


Du får kodeoplæseren sendt med posten, eller du kan hente den i borgerservice.


MitID kodeoplæseren viser en kode og kan læse koden op for dig. Du kan tilslutte hovedtelefoner, så du kan få koden læst op, uden at andre kan høre den.


MitID kodeoplæseren kan læse op på dansk, engelsk eller grønlandsk. Du kan selv ændre sprog og lydstyrke direkte på MitID kodeoplæseren.


MitID chip

MitID chip

MitID chippen er primært tiltænkt som et identifikationsmiddel til dem, der har brug for at identificere sig mange gange i løbet af en dag, eller som arbejder med særligt følsomme personoplysninger. 


Der er brugerbetaling på MitID chippen, og den kan først tilvælges efter, at man har taget MitID i brug på anden vis. MitID chippen vil kunne bestilles på MitID.dk. 


Mobilbanken
Sparekassen Nr. Nebel og Omegn
GRATIS - i Play Butik
Vis