logo-snn

Nyheder

logo-slider
Dato:

23-12-2020

Overskrift:

Direktøren ønsker "Glædelig jul" fra os alle i sparekassen

Nyhedstekst:

Året rinder ud - og det har været specielt

Året rinder ud, og snart ser vi tilbage på et år, der har været helt speciel. Meget har været anderledes end det plejer, og det har medført vedvarende forandringer ... også i sparekassen.


Renter, COVID-19 og nye mødeformer


Den negative rente medførte, at vi først på året indførte negative renter, også for private kunder. 


I marts måned indtog COVID-19 landet, og i sparekassen lukkede vi dørene og minimerede  alt kontakt med vore kunder og samarbejdspartnere. 


Telefon og web blev eneste kontaktform. Kortbetaling blev endnu mere brugt og kontanter sjældnere, og det blev besluttet, at sparekassen ikke skal have en kassefunktion mere. En udvikling der er kommet meget hurtigere end ventet ved årets begyndelse.


Ny filial i Varde


I september offentliggjorde vi, at vi åbner en filial i Varde og senere kunne vi oplyse, at vi flytter afdelingen i Lunde til Varde. Vi glæder os til januar, hvor alle kan komme på plads i afdelingen i Varde. Det er ikke sikkert, at det pga. COVID-19 bliver muligt, at markere åbningen på festlig vis.


Besøg af Finanstilsynet


I uge 45 og uge 47 havde vi besøg fra Finanstilsynet – et ordinært tilsynsbesøg – som foretages med jævne mellemrum. Sidst vi havde tilsynsbesøg var i 2016, så det var ikke helt uventet.


Vi har ikke fået endelige tilbagemeldinger, men forventer i 1. kvartal 2021 at modtage den endelige rapport, som offentliggøres på vores hjemmeside. 


COVID-19


COVID-19 kommer vi ikke udenom. Den er igen på fremmarch, og dele af landet har fået øgede restriktioner. 


Vi har ikke været direkte ramt af COVID-19, men mange har været hjemsendt, indtil der forelå negative tests, så vi har arbejdet på en anden måde, end vi plejer. Vi holder ikke fælles møder, og alt foregår med de anbefalinger, der er givet om at spritte af og holde afstand. 


Vi er blevet meget bedre til at arbejde hjemmefra og holde web-møder, og det vil helt sikkert også i fremtiden blive brugt mere.


Til slut vil jeg på hele sparekassens vegne ønske dig en 
rigtig god jul og et godt og lykkebringende nytår.


Image for news:
sidsel_marie_løvvang_nov2020_600px_001

Mobilbanken
Sparekassen Nr. Nebel og Omegn
GRATIS - i Play Butik
Vis