logo-snn

Pensions- og Investeringsdirektør

logo-slider

Pensions- og Investeringsdirektør 

Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn er en lokalt forankret sparekasse med stærke værdier og tætte relationer til kunderne - et selvstændigt, moderne pengeinstitut uden garantkapital eller aktier, og med en historie der går helt tilbage til 1869.


Da pension og investering er et strategisk vigtigt område, søger vi for sparekassen en engageret og fagligt stærk direktør, der kan stå i spidsen for Pensions- og Investeringsafdelingen og samtidig være med til at løfte området til næste niveau.


Som direktør af Pensions- og Investeringsafdelingen får du en central rolle i sparekassen, hvor du kombinerer ledelse, rådgivning og bliver en vigtig sparringspartner for rådgiverne på tværs af organisationen. Du bliver en del af et lille, dedikeret team og arbejder tæt sammen med ledelsen og kolleger i sparekassens tre afdelinger. Rollen kræver både overblik, faglig tyngde og lysten til selv at være aktiv i kundearbejdet.

Dine ansvarsområder

  • Ledelse og faglig udvikling af pensionsteamet
  • Faglig sparring og understøttelse af rådgivere i hele sparekassen
  • Rådgivning af kunder om pension, investering og forsikringsdækninger
  • Bidrage til afdelingens vækst gennem stærke kunderelationer og gode resultater
  • Sikring af høj kvalitet og ensartethed i rådgivningen på tværs af afdelinger
  • Optimering af arbejdsgange og bidrage til udvikling af området

Pensions- og investeringsområdet har stor ledelsesmæssig bevågenhed, og du får en aktiv rolle i arbejdet med at udnytte potentialet i vores nyligt implementerede investeringsplatform, som er blandt landets mest avancerede og kundevenlige.

Som profil er du kendetegnet ved

  • Certificeret pensionsrådgiver (IDD 4 eller 5) eller tæt på at være det
  • Erfaring som rådgiver med solid indsigt i pension og investering
  • Erfaring med eller lyst til ledelse og have evnen til at skabe trivsel, engagement og udvikling
  • Proaktiv, tillidsvækkende og stærk i dialogen med både kunder og kollegaer
  • Struktureret og motiveret for at arbejde med både mennesker og processer

Hvis du er den rette profil, tilbyder vi relevant uddannelse og opkvalificering, så du kan styrke både dine faglige og ledelsesmæssige kompetencer.

Vi tilbyder

  • En central rolle i en lokalt forankret sparekasse med korte beslutningsveje, samt en aktiv rolle i ledergruppen for hele sparekassen
  • Alsidige og meningsfulde opgaver med tydelig kundeværdi
  • Et tæt samarbejde i et lille, engageret team med høje ambitioner
  • Et arbejdsmiljø præget af ordentlighed, nærvær og samarbejde
  • Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling

Om Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn

Vi tilbyder personlig og professionel rådgivning inden for privatøkonomi, pension, investering og finansiering til private kunder og mindre erhverv i lokalområdet. Vores kendetegn er ordentlighed, nærhed, tillid og langvarige relationer, hvor kundens behov altid er i centrum.

Ansøgning og kontakt

Du skal blot sende dit motiverede CV til os. For yderligere oplysninger kontakt POULSEN på telefon 75 39 34 31. Alle forespørgsler og ansøgninger behandles fortroligt og videresendes kun til virksomheden efter aftale.


Mobilbanken
Sparekassen Nr. Nebel og Omegn
GRATIS - i Play Butik
Vis