
Da en af vores dygtige kollegaer har fået nye udfordringer internt i sparekassen, søger vi nu hendes afløser til en vigtig stilling i vores administrationsafdeling. Vi leder efter en engageret og ansvarsbevidst medarbejder, der vil være med til at styrke vores team på hovedkontoret i Nørre Nebel – med særligt fokus på økonomi og forebyggelse af hvidvask.
Vi tilbyder et spændende job i vores dynamiske afdeling, hvor vi værdsætter et positivt arbejdsmiljø. I afdelingen er vi et team af dedikerede medarbejdere. Vores arbejdsmiljø er uformelt, men altid fokuseret på at levere ydelser og løsninger af høj kvalitet.
Stillingen byder på stor bredde og variation i arbejdsopgaverne. Du har gode regnskabsmæssige kompetencer og arbejder sikkert med debet og kredit i det daglige. Opgaverne spænder bredt fra den daglige betaling og bogføring af fakturaer til antihvidvask opgaver samt diverse controlling-opgaver, afstemninger, indberetninger til myndigheder m.v.
Vi søger en pragmatisk og struktureret person, der trives i et tempofyldt miljø i et solidt pengeinstitut og i en branche præget af stigende regulering og kompleksitet. Du arbejder proaktivt og sikrer, at dine opgaver bliver løst korrekt og rettidigt – også når tempoet er højt. Du har styr på dine deadlines, arbejder systematisk og har blik for kvalitet i alle detaljer. Samtidig bidrager du med en positiv og samarbejdsorienteret tilgang til dine kolleger, og du trives i et fagligt stærkt teammiljø.
Hos os er der ikke langt fra idé til handling, og vi står sammen, når der er brug for det. Vi prioriterer trivsel, fleksibilitet og gode arbejdsforhold, fordi glade medarbejdere skaber værdi. Nærvær, tryghed og ordentlighed er fundamentet, og vi arbejder som ét team mod fælles mål. Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor samarbejde og trivsel går hånd i hånd? Så er vi det naturlige valg.
Har ovennævnte fanget din interesse, så send en ansøgning til, Administrationschef, Charlotte Rygaard, cry@sparnebel.dk. Ansættelsen finder sted, når den rette person er fundet, ligesom samtaler afholdes løbende. Dine kvalifikationer vil afspejle dit lønniveau.