logo-snn

Kreditchef

logo-slider

Er du vores nye kreditchef i Nørre Nebel?


Sparekassen for Nr. Nebel og Omegn søger i forbindelse med organisationsændringer en kreditchef til en nyoprettet stilling i sparekassens hovedafdeling i Nr. Nebel.


Som kreditchef vil en vigtig opgave være at sikre et godt samarbejde mellem dig og sparekassens erhvervs- og privatrådgivere, og således medvirke til en fælles kreditforståelse gennem sparring.


Jobbet som kreditchef:

Du har ansvaret for sparekassens kreditområde, der bl.a. omfatter:

  • Sikre at sparekassens kreditpolitik efterleves
  • Understøtte direktionens kreditpolitiske beslutninger
  • Udvikle sparekassens kreditstruktur
  • Udarbejdelse af forretningsgange vedrørende udlåns- og kreditpolitik og for den overordnede kreditstyring
  • Overvågning af sparekassens kundeportefølje på kreditområdet
  • Forberede og indstille bevillingssager til behandling i direktionen eller bestyrelsen
  • Udarbejde løbende rapporter i overensstemmelse med kreditpolitikken
  • Beregning af nedskrivninger og hensættelser


Vi forventer, at du:

  • Har en god kreditmæssig ballast, evt. suppleret med en relevant videregående uddannelse. Evt. sidder du i dag i en lignende stilling, eller arbejder med kreditgivning og kunne tænke dig at tage næste skridt i karrieren
  • Har erfaring med erhvervskunder og gerne landbrug
  • Har lyst til og forudsætninger for at arbejde med både privat- og erhvervskunder
  • Har en forretningsmæssig forståelse og er løsnings- og handlingsorienteret
  • Har gode samarbejdsevner og er en teamspiller
  • Er robust og evner at udfordre og kan lide selv at blive udfordret
  • Har gennemslagskraft og klare holdninger til dit ansvarsområde
  • Er vedholdende og har et godt humør


Vi tilbyder:

  • En lederstilling i en lille organisation, hvor du i høj grad har indflydelse på dine daglige opgaver
  • En varieret hverdag med mange forskelligartede opgaver
  • Gode muligheder for at videreudvikle dine kompetencer, både fagligt og personligt
  • En åben og inspirerende samarbejdsform og et arbejdsmiljø, der er karakteriseret ved frihed under ansvar

 

Om sparekassen:

I Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn arbejdes der dagligt på at tilbyde en professionel rådgivning, hvor der altid er et brændende ønske om at understøtte initiativer, der hjælper til at forstærke regionen/lokalområderne, hvor et godt familieliv og et sundt erhvervsliv er del af Sparekassens ambition.


Gennem en kompetent, proaktiv og åben tilgang arbejdes der for at skabe løsninger, som udløser private og erhvervsmæssige drømme – altid med en ambition om sund økonomi for alle parter.


Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn har udover hovedafdelingen i Nørre Nebel en afdeling i Varde og en afdeling i Outrup.


Ansøgning

Send din ansøgning til pkn@sparnebel.dk hurtigst muligt. Ansættelse finder sted når den rette person er fundet. Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at ringe til direktør Per Knudsen, tlf. nr. 21 42 61 91




Mobilbanken
Sparekassen Nr. Nebel og Omegn
GRATIS - i Play Butik
Vis